Søgemaskine til stillinger BHJ

Generelle oplysninger


BHJ i Gråsten søger IT Consultant


IT Consultant med fokus på udbygning af netværk 

 

Brænder du for IT og kan levere høj service over for dine kolleger, hvor du samtidigt jonglerer mellem support og drift af infrastruktur? Er du en passioneret IT nørd og nysgerrig på ny teknologi qua dit høje serviceniveau og positive mindset, vil du automatisk blive en af husets foretrukne IT sparringspartnere.

 

BHJ er en virksomhed med en klar vision og stærke værdier. En af vores værdier er at skabe resultater ved at have fokus på viden. IT-afdelingen er et højt prioriteret forretningsområde, og vi arbejder strategisk for konstant at levere de rette IT-løsninger og høj service i vores organisation. Organisationens overordnede målsætning er at skabe værdi i kød- og fiskeindustrien, hvor IT spiller en afgørende rolle.

 

Du vil blive en del af et ambitiøst team på 4 medarbejdere med reference til IT Infrastructure Manager. Teamet er en del af en samlet global IT-afdeling, som består af 20 medarbejdere i ind- og udland. Infrastructure teamet servicerer to forretningsområder - herunder BHJ og Essentia Protein Solutions.


Ansvarsområder og opgaver

Dine primære opgaver og ansvarsområder er:

  • vedligehold og udbygning af netværk
  • sikkerhed, monitorering og dokumentation
  • support til kolleger i ind- og udland
  • support af både hardware og software
  • forbedringsindsatser af processer og løsninger
  • ad hoc opgaver

 

Det forventes, at du inden for en kortere periode selvstændigt vil kunne servicere såvel kolleger i ind- og udland. Jobbet kan indebære rejseaktivitet i forbindelse med projekter (ca. 10-15 dage om året), som planlægges i samarbejde med dig.

 

Kompetencer og personlig profil

Du er uddannet IT Supporter, Data Tekniker, IT Teknolog eller lign. - gerne med 2-5 års erfaring fra en tilsvarende funktion. Har du rette personprofil, imødeser vi også gerne den teoretisk dygtige og nysgerrige nyuddannede.

Du:

  • har et godt kendskab til netværksløsninger, Fortinet, HP
  • har kendskab til Microsoft produkterne; både på server- og klientsiden
  • er nysgerrig og har et naturligt innovativt mindset  
  • kan jonglere mellem opgaver og bevare overblikket i såvel planlægning, udførelse og opfølgning af opgaver
  • er en opsøgende, tillidsvækkende og serviceminded profil, der forstår betydningen af at levere ydelsen, når udfordringen opstår
  • er som person god til at lytte og kan formidle teknisk information på en forståelig måde
  • er en god kommunikator på dansk og engelsk

 

Vi tilbyder

Et udfordrende job i en velfunderet virksomhed i fortsat god vækst, hvor vi garanterer spændende og afvekslende opgaver, som du selv kan være med til at planlægge. IT er et højt prioriteret område, så organisationen er lydhør over for nye teknologier og ideer, med afsæt i en fornuftig business case.

 

I teamet hersker der en god og uformel stemning, hvor vi spiller hinanden gode. I BHJ har vi fleksible arbejdsforhold. Fagligheden er vigtig, hvorfor din egen udvikling vil være i fokus.

 

Din løn tilpasses efter dine kvalifikationer og inkluderer pension, tilvalg af sundhedsforsikring, kantineordning og en aktiv personaleforening.


Ansøgningsfrist og den videre proces

Upload din ansøgning og cv senest søndag, den 2. april 2023 via www.bhj.com

 

Vi indkalder løbende kandidater til samtaler. Har du spørgsmål til jobbets indhold, er du velkommen til at kontakte Infrastructure Manager Jesper Troensegaard Raun, på tlf. 7435 1287.

 

Gråsten er en del af Sønderborg Kommune - check dette link ud www.gotosonderborg.dk

______________________________________________________________________________________

BHJ og Essentia Protein Solutions er internationale selskaber i den amerikanske koncern The Lauridsen Group, Inc.

 

BHJ er en international koncern med 24 fabrikker og aktiviteter i kød- og fiskeindustrien. Aktiviteterne er opdelt i to primære forretningsområder:

Indsamling, forædling og distribution af animalske biprodukter til dyrefoder
Handel med ferske og frosne kød- og biprodukter til human ernæring og farmaci

 

Essentia Protein Solutions er med egne fabrikker og et globalt setup førende inden for animalske proteiner til fødevareindustrien.

 

Tilsammen tæller de to selskaber mere end 1.400 medarbejdere.

 

Læs mere på bhj.com og essentiaproteins.com