
Logistikelev
Er du klar til at kickstarte din karriere og lære alt om logistik? Så er BHJ helt sikkert et sted for dig. Vi er en global virksomhed med stort fokus på bæredygtighed i forhold til vores ingredienser, og så opererer vi i hele 14 lande. Er du nysgerrig og har lyst til at udvikle dig, tilbyder vi spændende udfordringer, ansvar og masser af muligheder.
Vi søger talentet, som vil og tør, og som kan formes og læres op i løbet af et to-årigt uddannelsesforløb, teoretisk som i praksis. Vi vil hjælpe dig godt på vej, udfordre dig, stille krav og løbende afstemme forventninger med dig.
Vi garanterer en lærerig og udfordrende udviklingsrejse med høj faglighed inden for logistik, indsigt i vores værdikæde og den kommercielle verden inden for Petfood og Food. En branche, hvor BHJ er blandt de foretrukne leverandører af ingredienser.
Vi har en klar vision, mission og stærke værdier, og det vil du hurtigt kunne mærke og fornemme på kulturen og pulsen i BHJ.
Ansvarsområder og opgaver
Opgaveporteføljen er bl.a.:
- Ordrebehandling
- Koordinering af vareflow
- Just-in-time levering
- Dialog med udenlandske kolleger og samarbejdspartnere verden over
Målet er at udvikle dig til en kompetent og serviceminded kollega inden for logistik, hvor du og dine kolleger spiller hinanden gode og skaber værdi ved at løse opgaverne professionelt og når i mål med disse.
Kompetencer og personlig profil
Du har en HG, EUD Handel, EUD + EUX kontor, HHX-eksamen eller er almen student med supplerende kursus.
Vi forventer, at du
- er nysgerrig efter at lære, har et højt drive og er indstillet på at udvikle dig
- besidder et naturligt talent for høj service over for kunder og samarbejdspartnere
- er omhyggelig og struktureret
- har flair for tal
- behersker dansk og engelsk i såvel skrift som tale. Kan du begå dig på tysk, er det en fordel, men det er ikke et krav
- arbejder rutineret med IT-værktøjer - herunder office-pakken
Vi tilbyder
En lærerig start med en mentor, der guider dig, og kolleger, der altid har din ryg. Du får alsidige opgaver og plads til at udvikle dig. En arbejdsplads i moderne rammer, en sund og alsidig kantineordning og sociale events i Personaleforeningen. Du vil også være omfattet af en pensionsordning og sundhedssikring.
Ansøgningsfrist og den videre proces
Vi forventer opstart af elevforløbet i 2026, så tøv ikke med at uploade dit CV og din ansøgning, da vi løbende indkalder kandidater til samtaler.
Ønsker du at vide mere om elevuddannelsen, er du velkommen til at kontakte Logistics Director Allan Møller på tel. +45 3118 6804.
Upload din ansøgning via vores career site på www.bhj.com
______________________________________________________________________________________
Hos BHJ finder vi nye hjem til kød- og fiskebiprodukter fra den globale fødevareproduktion. Efter forædling på vores fabrikker i en række lande kan ingredienserne anvendes og skabe værdi på andre måder.
Ved at anvende ingredienserne til nye formål, som f.eks. mad til kæledyr, er vi med til at sikre, at værdifulde råvarer ikke går til spilde.
Med hovedkontor i Gråsten er BHJ repræsenteret i 14 lande med egne selskaber, kontorer og fabrikker, og vi samarbejder med råvareleverandører og kunder over hele verden. BHJ har ca. 1200 medarbejdere globalt.
BHJ er en del af den amerikanske koncern The Lauridsen Group Inc. (LGI).
Læs mere på BHJ