Generelle oplysninger

Salgs- og logistik koordinator til BHJ i Løkken


Trives du med en spændende og bred opgaveportefølje, hvor målet altid er at levere den bedste løsning med fokus på vores kunder og leverandører, så har du muligheden for at blive en del af en spændende international virksomhed i vækst.


Vi søger en kollega, som trives med driftsopgaver af koordinerende og administrativ karakter - ligesom du selvstændigt kan løfte opgaver af udadgående karakter. Stillingen er nyoprettet, og du vil indgå i tæt samarbejde med tre kolleger i salgs- og logistikteamet med reference til Commercial Director.


Du bliver en del af BHJ, som er en virksomhed med en klar vision og en stærk kultur. Vores mission er at skabe værdi i kød- og fiskeindustrien. Vi sourcer råvarer fra den globale fødevareproduktion og bearbejder til værdifulde råvarer til vores kunder.

 


Ansvarsområder og opgaver

Du vil få ansvaret for følgende opgaver;

  • koordinering og opfølgning af logistikopgaver i teamet
  • planlægning og eksekvering af leverancer
  • leverandørkontakt
  • kundekontakt
  • administration - herunder registrering, fakturering af kunder og afregning af leverandører

Arbejdsopgaverne er relateret til vores aktiviteter i biogasbranchen, fiskemelsindustrien og intern sourcing af råvarer til egne fabrikker.

 

 

Kompetencer og personlig profil

Du er uddannet inden for supply chain, logistik eller kontor eller har anden relevant uddannelse og/eller har flere års erfaring fra et lignende job. Det forventes, at du;

  • med sikker hånd påtager dig div. koordineringsopgaver inden for supply chain og logistik
  • har en driftsbaseret tankegang med et naturligt øje for den gode kunde- og leverandøroplevelse
  • har et naturligt struktureret planlægningsgen og en systematisk tilgang til opgaverne
  • er udadvendt, omstillingsparat, har et naturligt højt drive og et positivt mindset
  • er en teamplayer og trives også med et ansvar for egne opgaver
  • har flair for IT og administration - herunder gerne Navision og Excel
  • behersker dansk og engelsk i såvel skrift som tale - tysk er en fordel, men ikke et krav

 

Vi tilbyder

  • et spændende og alsidigt job i en international og dynamisk virksomhed i vækst
  • personlig og faglig udvikling, hvor du kan sætte dit eget præg på din hverdag
  • et grundigt onboarding program og god sparring med dine kolleger
  • et uformelt arbejdsmiljø og korte beslutningsveje
  • en attraktiv lønpakke med bl.a. pension, sundhedsforsikring m.v.

 

 

Ansøgningsfrist og den videre proces

Har du spørgsmål til jobbet, er du velkommen til at kontakte Commercial Director Allan Mølholt Pedersen på tel. 7435 1361.


Ønsker du at komme i betragtning til jobbet, bedes du uploade din ansøgning og cv via www.bhj.com snarest muligt. Da vi håber på snarlig tiltrædelse, afholdes der løbende samtaler.

______________________________________________________________________________________

BHJ er en international koncern med hovedkontor i Gråsten og aktiviteter i kød- og fiskeindustrien.

 

Vi omsætter for DKK 3 mia. og beskæftiger 900 medarbejdere fordelt på 24 fabrikker og 15 salgskontorer i 14 lande.

 

Aktiviteterne er opdelt i to primære forretningsområder:

Indsamling, forædling og distribution af animalske biprodukter til dyrefoder
Handel med ferske og frosne kød- og biprodukter til human ernæring og farmaci
 
 
BHJ er en virksomhed med stærke værdier. Kulturen er båret af en vision om at være industriens foretrukne strategiske partner. For den enkelte medarbejder betyder det, at alle hver især bidrager med nyttig viden og specielle kompetencer i forhold til at gøre en forskel for kunder og samarbejdspartnere igennem hele værdikæden.

 

Læs mere på BHJ