
BHJ søger en jurist
Alsidig jurist med et stort drive til Legal & Risk Team i international virksomhed
Brænder du for en alsidig hverdag, med mange forskelligartede opgaver inden for næsten alle erhvervsretlige discipliner, i en international kontekst?
Vi søger dig, der sætter en ære i at understøtte vores forretningsområder i BHJ og Essentia Protein Solutions med komplekse problemstillinger og vil følge disse til dørs.
Du vil blive en del af Legal & Risk teamet bestående af 4 medarbejdere, som er ansvarlige for risikostyring i forretningsområderne BHJ og Essentia Protein Solutions - herunder opgaver inden for legal, forsikring, kreditrisiko, finansielle risici og likviditetsstyring.
Du får reference til vores Legal & Risk Director, der har juridisk baggrund - men bliver selskabets eneste jurist med egentlig funktion af in-house jurist.
Ansvarsområder og opgaver
Som jurist i BHJ og Essentia Protein Solutions er der sjældent to dage, der er ens.
Din opgaveportefølje vil bl.a. indebære:
- udarbejdelse og gennemgang af kontrakter
- kontraktforhandlinger
- håndtering af forsikringskrav
- håndtering af tvister og reklamationer
- selskabsregistreringer
- compliance-projekter
- generel juridisk sparring med en bred vifte af stakeholders
- varetagelse af varemærkeportefølje
- kontakt med eksterne advokater og rådgivere
- andet forefaldende juridisk arbejde
Såfremt du er nyuddannet eller mindre erfaren, tilpasses stillingen i starten din erfaring og kompetencer - ligesom du kan søge sparring internt i teamet. Er du erfaren jurist og har arbejdet med lignende opgaver, er der i meget høj grad mulighed for at arbejde selvstændigt i stillingen.
Rejseaktivitet må påregnes.
Kompetencer og personlig profil
Du er cand.jur eller cand.merc.jur. Måske nyuddannet eller med nogle års erhvervserfaring fra advokatbranchen eller en lignende erhvervsvirksomhed.
Såfremt du er i færd med at skrive speciale, og dermed afslutter din uddannelse sommeren 2023, er du ligeledes velkommen til at søge stillingen.
Du:
- mestrer det erhvervsjuridiske område og har forretningsmæssig forståelse
- er selvstændig, struktureret og detaljeorienteret - og når i mål med dine opgaver i rette tid
- er omhyggelig og formår at håndtere fortrolighed
- er god til at skabe relationer og samarbejder i et positivt mindset, internt som eksternt
- er nysgerrig, imødekommende og vil gerne udvide din horisont
- har god energi og kan lide nye udfordringer
- er omstillingsparat, når pludselige forandringer opstår, og er god til at prioritere
- er en erfaren bruger af IT-værktøjer (Excel, Office 365 etc.)
- er en god kommunikator på dansk og engelsk, både skrift og tale
Vi tilbyder
- et spændende job i en international virksomhed, som har en klar vision, mission, gode værdier og en målrettet strategi
- faglige og personlige udviklingsmuligheder
- en lønpakke med bl.a. pension, tab af erhvervsevne, tilvalg af sundhedsforsikring, kantineordning og en aktiv personaleforening
Ansøgningsfrist og den videre proces
Ønsker du at komme i betragtning til stillingen, bedes du uploade din ansøgning og dit CV via www.bhj.com senest tirsdag, den 28. februar 2023. Vi forventer at afholde samtaler løbende.
Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Legal & Risk Director Anke Henriksen på mobil: 3114 6097.
______________________________________________________________________________________
BHJ og Essentia Protein Solutions er internationale selskaber i den amerikanske koncern The Lauridsen Group, Inc.
BHJ er en international koncern med 24 fabrikker og aktiviteter i kød- og fiskeindustrien. Aktiviteterne er opdelt i to primære forretningsområder:
•Indsamling, forædling og distribution af animalske biprodukter til dyrefoder
•Handel med ferske og frosne kød- og biprodukter til human ernæring og farmaci
Essentia Protein Solutions er med egne fabrikker og et globalt setup førende inden for animalske proteiner til fødevareindustrien.
Tilsammen tæller de to selskaber mere end 1.400 medarbejdere.
Læs mere på bhj.com og essentiaproteins.com