Generelle oplysninger

BHJ søger logistikelev, Gråsten


Trives du med udfordringer, og brænder du for at komme med på en lærerig og personlig udviklingsrejse inden for logistik i en global virksomhed med stort fokus på bæredygtighed i forhold til vores produkter, er du måske vores kommende logistikelev?

 

Vi søger talentet, som vil og tør, og som kan formes og læres op i løbet af et målrettet 2-årigt uddannelsesforløb, teoretisk som i praksis. Vi vil naturligvis hjælpe dig godt på vej, udfordre dig, stille krav og løbende afstemme forventninger med dig.

 

Er du nysgerrig og lærevillig, så garanterer vi en personlig og udfordrende udviklingsrejse med høj faglighed inden for logistik, indsigt i vores værdikæde og den kommercielle verden inden for Pet food og Food. En branche, hvor BHJ er blandt de foretrukne leverandører af råvarer til bl.a. dyrefoder.

 

Vi har en klar vision, mission og stærke værdier, og vi har fokus på kulturen i virksomheden og uddannelse af ledere og medarbejdere. Du vil blive en del af et team på 9 kompetente og engagerede kolleger i logistik-afdelingen i Gråsten.  BHJ flytter samlet set ca. 1 million tons pr. år, worldwide.




Ansvarsområder og opgaver

Opgaveporteføljen er bl.a. ordrebehandling, koordinering af vareflow, just-in-time leveringer og dialog med interne kolleger som udenlandske kolleger og samarbejdspartnere.   

 

Målet er at udvikle dig til en faglig kompetent og serviceminded kollega inden for logistik, hvor du og dine kolleger spiller hinanden gode og skaber værdi ved at løse opgaverne professionelt og sammen når i mål med disse.

 

Vi forventer opstart af elevforløbet i januar 2023, men vi er fleksible i forhold til opstartstidspunktet med henblik på at finde den rette kandidat. Du får reference til Logistics Manager.


 

 

Kompetencer og personlig profil

Du har en HG, EUD Handel, EUD + EUX kontor, HHX eksamen eller en almen studentereksamen med supplerende kursus.

 

Vi forventer, at du;

  • er nysgerrig efter at lære, har et højt drive og er indstillet på at udvikle dig  
  • besidder et naturligt talent for høj service over for kunder og samarbejdspartnere
  • er omhyggelig, struktureret og har flair for tal
  • behersker dansk og engelsk i såvel skrift som tale. Kan du begå dig på tysk, er det en fordel
  • arbejder rutineret med IT-værktøjer - herunder office-pakken

Vi tilbyder

En grundig oplæring, din egen mentor, et godt sparringsmiljø og spændende og afvekslende opgaver, som du selv kan få lov at præge med tiden. Et moderne kontormiljø, kantineordning (morgenmad/frokost), pension, sundhedsforsikring og en personaleforening, som arrangerer forskellige aktiviteter.  

 

 

Ansøgningsfrist og den videre proces

Upload hurtigst muligt din ansøgning via www.bhj.com da vi indkalder kandidater til samtaler, når vi vurderer, at der er et godt match.

 

Ønsker du at vide mere om elevuddannelsen, er du velkommen til at kontakte Logistics Manager Allan Møller (BHJ Pet food) på tlf. +45 7435 1228.

 

______________________________________________________________________________________

Hos BHJ finder vi nye hjem til kød- og fiskebiprodukter fra den globale fødevareproduktion. Efter forædling på vores fabrikker i en række lande kan ingredienserne anvendes og skabe værdi på andre måder.

Ved at anvende ingredienserne til nye formål, som fx mad til kæledyr, er vi med til at sikre, at værdifulde råvarer ikke går til spilde.

Med hovedkontor i Gråsten er BHJ repræsenteret i 14 lande med egne selskaber, kontorer og fabrikker, og vi samarbejder med råvareleverandører og kunder over hele verden. BHJ har ca. 1000 medarbejdere globalt.

BHJ er en del af den amerikanske koncern The Lauridsen Group Inc. (LGI).