Generelle oplysninger


Financial Controller med fokus på produktion, Gråsten

 

Har du stærke regnskabsmæssige kompetencer, og motiveres du samtidig af at komme tæt på forretningen og omsætte tal til brugbar økonomisk indsigt? 
 
Vi søger en fagligt stærk Financial Controller til vores Finance team i Gråsten. Du får en central rolle i forbindelse med månedsafslutningen og får samtidig et tæt samarbejde med to af vores danske produktionsenheder, hvor du gennem controlling, analyser og økonomisk opfølgning bidrager til at skabe indsigt i produktionens resultater og udvikling. 
 
Du bliver en del af et team med høj faglighed og et positivt mindset, hvor vi lægger vægt på samarbejde, sparring og en uformel omgangstone. Stillingen giver dig en bred kontaktflade på tværs af organisationen og mulighed for at arbejde tæt sammen med både Finance, produktionen og den øvrige forretning. 
 
BHJ A/S er en international virksomhed med aktiviteter inden for sourcing og proces af kød- og fiskeråvarer til petfood- og fødevareindustrien. Du bliver en del af Shared Services funktionen, hvor der varetages opgaver inden for bogholderi, controlling og regnskab samt understøtter og supporterer vores forretningsområder BHJ og Essentia Protein Solutions.    

 

Ansvarsområder og opgaver

Du får ansvar for en bred vifte af opgaver inden for regnskab og controlling, hvor du både skal sikre kvaliteten i den finansielle rapportering og bidrage med analyser og opfølgning til forretningen. 
 
Dine primære opgaver vil være: 

  • udarbejdelse af månedsregnskaber for udvalgte afdelinger, herunder to af vores danske produktionsenheder 
  • udarbejdelse af økonomiske opgørelser og analyser til forretningen i forbindelse med månedsafslutningen 
  • udarbejdelse af produktionsregnskaber samt løbende opfølgning på resultater og afvigelser 
  • analyse og opfølgning på produktionsafvigelser samt dialog med produktionsenhederne med henblik på at skabe et stærkt økonomisk beslutningsgrundlag 
  • administration og opfølgning på CAPEX og anlægskartotek 
  • bidrage til løbende udvikling og optimering af processer og arbejdsgange inden for Finance 

 

Kompetencer og personlig profil

Du har en relevant videregående økonomisk uddannelse som f.eks. HD(R), cand.merc. eller lign., og du har erfaring fra tilsvarende stilling. Erfaring fra en produktionsvirksomhed vil være en fordel, men er ikke et krav.  
 
Vi forventer, at du:   

  • har en solid regnskabsmæssig forståelse, og at du er nysgerrig på forretningen bag tallene 
  • er analytisk i din tilgang, er detaljeorienteret og har en god talforståelse  
  • kan arbejde selvstændigt, men også er en stærk teamplayer  
  • er god til at prioritere, er proaktiv og trives med korte og parallelle tidsfrister  
  • er god til at skabe relationer og indgå i en tæt dialog på tværs af forretningsområderne  
  • er positiv, nysgerrig og har et naturligt drive   
  • behersker dansk og engelsk, i både skrift og tale 

 

Vi tilbyder

  • et spændende og alsidigt job i en virksomhed i vækst og med en klar vision, mission og strategi  
  • en lønpakke inkluderet pension, sundhedssikring, sundhedspakke med tilvalg af kantineordning og aktiviteter i Personaleforeningen 
  • en stilling med stor kontaktflade og mulighed for at komme tæt på forretningen 
  • et uformelt arbejdsmiljø med korte beslutningsveje  
  • et grundigt onboarding-forløb, oplæring og sparring     
  • mulighed for personlig og faglig udvikling, med høj grad af indflydelse på din egen hverdag  
  • et team med høj faglighed og et positivt mindset   

 

Ansøgningsfrist og den videre proces

Ønsker du at komme i betragtning til stillingen, upload gerne din ansøgning og CV via www.bhj.com senest tirsdag, den 17. november 2026. Har du spørgsmål til stillingens indhold, er du velkommen til at kontakte Finance Director Pia Romsøe Madsen på tlf. 7435 1108.

 

______________________________________________________________________________________

BHJ og Essentia Protein Solutions er internationale selskaber i den amerikanske koncern The Lauridsen Group, Inc.

 

BHJ forædler kød- og fiskeprodukter fra den globale fødevareproduktion på vores fabrikker i en række lande, så ingredienserne kan anvendes og skabe værdi på andre måder, som f.eks. mad til kæledyr og energi. På den måde er vi med til at sikre, at værdifulde råvarer ikke går til spilde.  

Essentia Protein Solutions er med egne fabrikker og et globalt setup førende inden for animalske proteiner til fødevareindustrien.

 

Tilsammen tæller de to selskaber mere end 1.800 medarbejdere.

 

Læs mere på bhj.com og essentiaproteins.com