Generelle oplysninger


Køkkenmedhjælper til kantinen i BHJ A/S, Gråsten M/K

 

Vi søger en køkkenmedhjælper til vores kantine på Ulsnæs 33 i Gråsten.

 

Stillingen er tidsbegrænset med tiltrædelse fra mandag, den 29. juni 2026 og løber frem til ca. 30. september 2026 med mulighed for forlængelse.

 

Vi søger dig, som enten har erfaring med køkkenarbejde, eller som måske er ny på arbejdsmarkedet, holder et sabbatår eller ønsker at udvide sin erfaring inden for køkken- og servicebranchen.

 

Arbejdstiden vil være minimum 32 timer og blive fordelt i tidsrummet:

 

Mandage - torsdage: Mellem 06:00 og 18:00

Fredage: Mellem kl. 06:00 og 15:30

 

 

Ansvarsområder og opgaver

Dine opgaver vil bl.a. omfatte klargøring af dagens frokostbuffet, hvor du er med til at skabe en indbydende oplevelse, servicering af vores gæster med et smil samt opvask og rengøring, der sikrer et højt kvalitets-niveau. Du vil endvidere hjælpe til med levering af frokost til vores øvrige lokationer i Gråsten samt øvrige praktiske opgaver i hverdagen.

 

Du vil naturligvis få en grundig oplæring, så du føler dig tryg i opgaverne - og du bliver en del af et team, hvor vi hjælper hinanden og arbejder sammen om at nå i mål.

 

På sigt kan der være mulighed for at udvikle din rolle med opgaver i receptionen og andre spændende ad hoc-opgaver.

 

 

Kompetencer og personlig profil

Vi lægger vægt på, at du:

  • er servicemindet og engageret i dit arbejde
  • er stabil og tager ansvar for dine opgaver
  • er en holdspiller, der også trives med selvstændigt arbejde
  • har en fleksibel tilgang og bidrager positivt til hverdagen
  • trives i et dynamisk miljø med engagerede kolleger og en uformel omgangstone
  • er motiveret for at gennemføre et hygiejnekursus i forbindelse med opstart

 

Vi tilbyder

Et alsidigt job i en velfungerende virksomhed med gode kolleger og mulighed for både faglig og personlig udvikling.

 

Du ansættes som timelønnet medarbejder jf. Industriens Overenskomst og omfattes af Industriens Pension.

 

Ansøgningsfrist og den videre proces

Upload din ansøgning og cv via vores career site på www.bhj.com inden den 29. juni 2026. Vi afholder løbende samtaler med potentielle kandidater, så send gerne din ansøgning og cv snarest muligt.

 

Har du spørgsmål til jobbet, er du velkommen til at kontakte Kantineleder Anna Bossen Bendiksen på tel. +45 5375 0370 i tidsrummet mellem kl. 08:00-15:00.

 

 

______________________________________________________________________________________

BHJ og Essentia Protein Solutions er internationale selskaber i den amerikanske koncern The Lauridsen Group, Inc.

 

BHJ forædler kød- og fiskeprodukter fra den globale fødevareproduktion på vores fabrikker i en række lande, så ingredienserne kan anvendes og skabe værdi på andre måder, som f.eks. mad til kæledyr og energi. På den måde er vi med til at sikre, at værdifulde råvarer ikke går til spilde.  

Essentia Protein Solutions er med egne fabrikker og et globalt setup førende inden for animalske proteiner til fødevareindustrien.

 

Tilsammen tæller de to selskaber mere end 1.800 medarbejdere.

 

Læs mere på bhj.com og essentiaproteins.com