
Produktionsmedarbejdere, Gråsten
Til et engageret team på vores pet food fabrik i Gråsten søger vi produktionsmedarbejdere med tiltrædelse snarest muligt. Du får reference til Driftslederen.
Vi søger produktionsmedarbejdere til vores nathold, hvor arbejdstiden er mandag til torsdag kl. 21:45-05:00 og fredag kl. 20:30-04:00.
BHJ A/S er en international virksomhed med en klar vision og stærke værdier. BHJ finder nye hjem til kød- og fiskebiprodukter fra den globale fødevareproduktion. Efter forædling på vores fabrikker i en række lande kan ingredienserne anvendes og skabe værdi på andre måder. Ved at anvende ingredienserne til nye formål, som f.eks. mad til kæledyr, er vi med til at sikre, at værdifulde råvarer ikke går til spilde.
Ansvarsområder og opgaver
Dine opgaver vil bl.a. være:
- Modtagelse og bearbejdning af ingredienser, indfrysning i pladefrysere og pakning af fiske- og kødingredienser fra slagterier. Arbejdsmiljøet på pet food fabrikken er køligt og fugtigt.
Kompetencer og personlig profil
- Truckcertifikat er et krav, og du må gerne have erfaring inden for fødevareindustrien
- Du er mødestabil, har en god fysik og er omhyggelig og kvalitetsbevidst
- Du er en god kollega, er selvstændig og har en fleksibel tilgang til tingene i et positivt mindset
- Du trives i et travlt miljø med glade og inspirerende kolleger under en uformel ledelse
- Af sikkerheds- og kvalitetsmæssige årsager er det en forudsætning, at du kan begå dig på dansk (læse instruktioner etc.)
Vi tilbyder
Vi tilbyder et job på en velfungerende fabrik, hvor du har mulighed for at blive udfordret på dine evner inden for forskellige områder i produktionen. Du bliver en del af en produktion, hvor korte beslutningsveje og en uformel organisation er med til at bane vejen for en varieret hverdag.
Du ansættes efter gældende overenskomst og er automatisk en del af vores sundhedssikring og sundhedspakke.
Ansøgningsfrist og den videre proces
Upload din ansøgning og cv via vores career site på www.bhj.com. Vi afholder samtaler løbende, så send gerne din ansøgning og cv snarest muligt.
Har du spørgsmål til jobbet, er du velkommen til at kontakte Plant Manager Michael Kästner på tel. +45 74 35 35 55 i tidsrummet mellem kl. 08:00-16:00.
______________________________________________________________________________________
Hos BHJ finder vi nye hjem til kød- og fiskebiprodukter fra den globale fødevareproduktion. Efter forædling på vores fabrikker i en række lande kan ingredienserne anvendes og skabe værdi på andre måder.
Ved at anvende ingredienserne til nye formål, som f.eks. mad til kæledyr, er vi med til at sikre, at værdifulde råvarer ikke går til spilde.
Med hovedkontor i Gråsten er BHJ repræsenteret i 14 lande med egne selskaber, kontorer og fabrikker, og vi samarbejder med råvareleverandører og kunder over hele verden. BHJ har ca. 1200 medarbejdere globalt.
BHJ er en del af den amerikanske koncern The Lauridsen Group Inc. (LGI).
Læs mere på BHJ