
Quality Manager i BHJ
BHJ søger en Quality Manager
Vil du spille en central rolle i at sikre høj produktsikkerhed og kvalitet på tværs af to danske produktionssites - og samtidigt være en tæt sparringspartner for vores Environment, Food Safety & Quality Director. Så er du måske den Quality Manager, vi søger?
Om rollen
Som Quality Manager får du en nøglefunktion i at understøtte og videreudvikle vores arbejde med produktsikkerhed, kvalitet og compliance på fabrikkerne i Gråsten og Løkken. Du bliver leder for et dedikeret kvalitetsteam og får en vigtig rolle i at drive og implementere udviklingen af vores kvalitets- og produktsikkerheds-systemer i tæt samarbejde med vores Food Safety & Quality Director.
Organisatorisk placering
Du refererer til Environment, Food Safety & Quality Director og arbejder tæt sammen med denne om opgaver, prioriteringer og strategiske beslutninger. Rollen indebærer løbende sparring, koordinering og fælles beslutningstagning inden for kvalitet og produktsikkerhed.
Ansvarsområder og opgaver
Dine ansvarsområder
- Lede og udvikle kvalitetsteamet på tværs af to fabrikker i Danmark
- Vedligeholde og videreudvikle vores produktsikkerhed- og kvalitetsstyringssystem (herunder FSSC 22000)
- Forberede, koordinere og deltage i kunde-, myndigheds- og leverandøraudits
- Planlægge og facilitere møder inden for produktsikkerhed og kvalitet
- Sikre løbende risikovurdering, HACCP-opdateringer og implementering af forbedringstiltag
- Overvåge og følge op på afvigelser, CAPA-processer og interne audits
- Sikre korrekt dokumentation, specifikationsstyring og compliance med gældende lovgivning og kundekrav
- Drive træning og kompetenceudvikling inden for produktsikkerhed og kvalitet
- Understøtte kundedialog og sikre professionel håndtering af reklamationer
- Samarbejde tæt med produktion, vedligehold og ledelse om produktsikkerheds- og kvalitets-forbedringer
Kompetencer og personlig profil
- Ledelseserfaring fra en kvalitets- eller produktsikkerhedsfunktion
- Faglig baggrund som kemiingeniør, fødevareingeniør eller tilsvarende er en klar fordel
- Indgående kendskab til FSSC 22000 eller lignende standarder
Stærk forståelse for produktion, proceskontrol og risikostyring - Evne til at skabe struktur, fremdrift og engagement i et tværfagligt miljø
- Tryg i dialogen med kunder, myndigheder og interne stakeholders
Vi tilbyder
I BHJ får du et spændende og udviklende job i en international virksomhed. Vi sørger for et grundigt onboarding‑forløb, så du hurtigt bliver fortrolig med både forretningen og kulturen.
Du tilbydes en lønpakke med pension og sundhedsforsikring med mulighed for tilvalg af kantineordning (morgenmad og frokost) og en aktiv personaleforening.
Ansøgningsfrist og den videre proces
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Food & Safety Director Joan Rodahl Thisted på tlf. +45 7435 1147 eller via e-mail jrth@bhj.dk.
Upload din ansøgning og dit CV via www.bhj.com/career senest søndag, den 31. maj 2026, og gerne snarest muligt, da vi løbende indkalder potentielle kandidater til samtaler.
______________________________________________________________________________________
Hos BHJ finder vi nye hjem til kød- og fiskebiprodukter fra den globale fødevareproduktion. Efter forædling på vores fabrikker i en række lande kan ingredienserne anvendes og skabe værdi på andre måder.
Ved at anvende ingredienserne til nye formål, som f.eks. mad til kæledyr, er vi med til at sikre, at værdifulde råvarer ikke går til spilde.
Med hovedkontor i Gråsten er BHJ repræsenteret i 14 lande med egne selskaber, kontorer og fabrikker, og vi samarbejder med råvareleverandører og kunder over hele verden. BHJ har ca. 1200 medarbejdere globalt.
BHJ er en del af den amerikanske koncern The Lauridsen Group Inc. (LGI).
Læs mere på BHJ